torsdag den 5. februar 2009

Tirsdag: Religion/historie og matematik/fysik

Tirsdag morgen havde vi religion/historie med Bente Noe. Vi skulle snakke lidt om filmen ”Ernst og Lyset”, som vi havde set dagen før. Vi snakkede lidt om symboler i filmen, osv.

I anden blok skulle vi have fysik/matematik med Jens Peter Diget – ham med den sjove trøje. Først lavede vi nogle sandsynlighedsberegninger fra McDonald’s. Vi skulle slå med nogle terninger og finde ud af, hvor stor sandsynligheden var for at vinde kyllingenuggets.

Derefter var vi nede i teatersalen for at se forestillingen, ”En bunke af betydning”.

Derefter havde vi spisepause, uhm. :)

Da vi kom ind til time igen, spillede vi et spil, hvor man kunne vinde vingummier. Spillet gik ud på at gætte, hvilken æske vingummierne var i ud af tre muligheder. Efter første valg, valgte Jens Peter en æske, som han åbnede og sagde, at det var godt, vi ikke tog den. Derefter havde man mulighed for at skifte mening og vælge en anden æske eller fastholde sin tro på den første æske. Hvis man gættede rigtigt, fik man vingummierne.

Efter det kunne man vinde endnu flere vingummier, hvis man kunne gennemskue om sandsynligheden for at vinde blev større, mindre eller uændret, hvis man skiftede mening undervejs. Dog fik alle et par vingummier. :)

Og så fik vi fri. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar